Dette klatreplante kan forvandle et almindeligt hegn til en duftende grøn væg
Der findes planter, der fanger øjet. Og så findes der dem, man husker på grund af deres duft. Gedebladet hører til den anden kategori. Hver gang jeg passerer et blomstrende eksemplar en sen eftermiddag, forstår jeg, hvorfor man i århundreder plantede det ved lysthuse, veranda og stier op til huset. I dag, hvor flere og flere ønsker haver venlige over for bestøvende insekter, er dets værdi blevet endnu større.
Gedebladet (Lonicera) tilhører kaprifoliesfamilien og omfatter over 180 arter, der naturligt forekommer i Europa, Asien og Nordamerika. I danske haver støder man hyppigst på almindeligt gedeblad (Lonicera caprifolium), duftende gedeblad (Lonicera periclymenum) samt adskillige krydsningssorter.
Plantens største pryd er de rørformede blomster, som dukker op fra sen forår til sommer. Afhængigt af arten kan de være cremefarvede, hvide, gule, lyserøde eller røde. Med tiden skifter de ofte farve, så man på én enkelt plante kan se blomster i flere forskellige nuancer på samme tid.
Væksttempoet er heller ikke ligegyldigt. Under gunstige forhold kan skuddene forlænge sig med op til 1–2 meter om året. Det betyder, at gedebladet hurtigt dækker pergola, hegn og de mindre attraktive hjørner af haven.
Om aftenen viser den sit største fortrin
Selvom mange planter gedebladet for blomsternes skyld, er duften efter min mening dets allerstørste kvalitet. Den er stærkest om aftenen og natten — og det er ingen tilfældighed.
Forskning i bestøvningsbiologi viser, at mange gedebladsarter har udviklet en intensiv udsendelse af flygtige stoffer netop efter mørkets frembrud. Det er en strategi til at tiltrække natsværmere og andre nataktive bestøvere. Vi mennesker nyder blot godt af det ved en lykkelig tilfældighed.
Lidt paradoksalt kan man sige, at planten ikke dufter for vores skyld. Den dufter for insekternes skyld. Vi er blot de heldige sidegevinster ved denne evolutionære løsning.
Gedebladet er en allieret for bier, humlebier og sommerfugle
De seneste år har jeg i stigende grad fokuseret ikke kun på planters dekorative egenskaber, men også på deres økologiske betydning. I den sammenhæng klarer dette klatreplante sig exceptionelt godt.
Dets blomster producerer nektar, som besøges gerne af:
- honningbier,
- vilde bier,
- humlebier,
- dagsommerfugle,
- natsommerfugle.
Om efteråret producerer visse arter desuden bær, der udgør føde for fugle. Det betyder, at én enkelt plante kan støtte forskellige grupper af organismer gennem en stor del af sæsonen.
Ikke alle placeringer er et godt valg
I mange havenøgler kan man læse, at gedebladet er en problemfri plante. Det er delvist sandt — men kun hvis den får det rette voksested.
Den trives bedst på en solrig eller let skyggelagt placering. Rødderne foretrækker kølig og fugtig jord, mens den overjordiske del har brug for lys. Det er et af de tilfælde, hvor den gamle havemands-regel gælder: “hoved i solen, fødder i skyggen.”
Jorden bør være næringsrig, gennemtrængelig og moderat fugtig. Langvarig tørke begrænser blomstringen og svækker væksten.
Den fejl, der hæmmer blomstringen selv hos sunde planter
Den fejl, jeg oftest ser, er manglende beskæring.
Ældre skud bliver gradvist ved med at forvede, og plantens indre fortættes. Resultatet? Mindre lys når ind i midten, og antallet af blomster falder markant.
Det er dog ikke altid klogt at beskære radikalt. Den konkrete metode afhænger af art og blomstringstidspunkt. Er man i tvivl, er det bedre kun at fjerne beskadigede, frostskadede og unødigt fortættende skud.
Har gedebladet ulemper?
Ja, om end de ikke er særligt generende.
I tørre perioder kan planten angribes af bladlus. På luftige og udtørrede voksesteder kan ægte meldug sommetider dukke op. Efter min vurdering skyldes disse problemer oftere uegnede dyrkningsforhold end plantens egen svage modstandsdygtighed.
Det er også værd at huske, at nogle arter opnår betragtelige dimensioner. At plante dem ved en lille pergola uden en plan kan efter nogle år ende med en overdreven mængde arbejde.
Jeg er heller ikke fuldstændig overbevist om, at gedebladet passer ind i enhver have. Hvis man ikke bryder sig om intense dufte, eller hvis man forventer en helt vedligeholdelsesfri plante, kan man blive skuffet.
Hvorfor vender den tilbage til gunst?
Havemoden skifter i cyklusser. Efter år med dominans af eksotiske planter vender vi i stigende grad tilbage til afprøvede, robuste arter, der er venlige over for naturen.
Gedebladet passer perfekt ind i denne tendens. Det kombinerer et imponerende udseende med praktiske fordele for bestøvende insekter. Det giver skygge, afskærmer fra naboernes blikke, dufter og blomstrer i mange uger ad gangen.
I en tid, hvor haven ikke blot skal være dekoration, men også et sted der støtter det lokale økosystem, er det svært at finde et mere alsidigt klatreplante.
FAQ – de mest stillede spørgsmål om gedeblad
Hvornår skal man plante gedeblad?
De bedste tidspunkter er forår og efterår. Planter sat i efteråret slår som regel bedre rod inden næste sæson.
Hvorfor blomstrer gedebladet sparsomt?
De hyppigste årsager er for dyb skygge, tørke, manglende foryngningsbeskæring eller overdreven kvælstofgødskning.
Er gedebladsfrugter spiselige?
Visse arters frugter betragtes som uspiselige eller let giftige. Man bør ikke spise dem uden sikker artsidentifikation.
Hvor er det bedst at plante gedeblad?
Ved en pergola, lysthus, hegn eller terrasse på et solrigt eller let skyggelagt sted.
Har gedeblad brug for støtte?
Ja. Det er et klatreplante og har brug for en konstruktion at klatre op ad for at vokse ordentligt.
Er gedeblad frosthardy?
De fleste arter, der dyrkes i Danmark, tåler vinteren godt og kræver ingen ekstra beskyttelse.
Hvor hurtigt vokser gedeblad?
Afhængigt af arten kan det vokse fra cirka 1 til op mod 2 meter om året.
