En afsked fyldt med alvor, håb og kærlighed
Forestil dig en afskedskoncert, der bærer præg af både dyb alvor, et glimt af håb og en overvældende mængde kærlighed. Præcis sådan en stemning bredte sig på Jelling Musikfestivals mindste scene en søndag eftermiddag.
– Det var efter min mening den vigtigste koncert, jeg nogensinde har spillet i mit liv.
Perry Stenbäck og Dekadans på Søpavillonens scene
Det var Perry Stenbäck og hans band, Dekadans, der stod på scenen i Søpavillonen. Under det hvide teltdug, på et midlertidigt trægulv omgivet af cafesæt, opstod der et helt særligt rum — skabt i samspillet mellem musikerne og publikum.
– Jeg tror, jeg kender halvtreds procent af dem, der mødte op, fortalte Perry Stenbäck om tilhørerne. Den svenske musiker bor til daglig i Gadbjerg uden for Jelling, og det familiære præg ved publikum hang nok til dels sammen med det.
Uhelbredeligt syg
Søndagsprogrammet bød på wrestling på én scene og sangeren Rosa på en anden — men på festivalens mindste scene blev livets glæder blandet med en skæbnesvanger virkelighed.
Perry Stenbäck er syg med kræft. Han troede oprindeligt, at symptomerne skyldtes bivirkninger fra anden medicin, og kom derfor for sent til at konsultere en læge.
– Jeg har uhelbredelig kræft i lever, lunger og metastaser i lymfesystemet, fortalte Perry Stenbäck efter koncerten.
Kort om Perry Stenbäck
- I 2025 vandt Perry Stenbäck og hans ægtefælle Christine Dueholm Den Danske Folkemusikpris 2025.
- Han har spillet sammen med navne som Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.
- Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1999.
- Hans yndlingssang er ‘Du er ikke alene’ af Sebastian.
En musikalsk perfektionist til det sidste
– Det er noget helt andet end bare at hyre en dygtig musiker, forklarede Perry om det at spille i band sammen med blandt andre sin egen søn.
Flere gange i løbet af koncerten måtte bandmedlemmerne bruge pauserne mellem sangene til at tørre øjnene, inden hænderne igen skulle finde plads til næste nummer.
– Jeg er meget bestemt i forhold til, hvordan det skal lyde. Men de er med på det, og de løser opgaven med et 13-tal med pil opad, sagde Perry.
Et stærkt band i ryggen var guld værd for en musiker, der brugte næsten al sin energi på de halvanden time, koncerten varede.
– Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde kræfter nok til at synge igennem hele vejen. Men ud fra de forudsætninger jeg havde, var det det bedste, jeg kunne præstere.
Smidt ud af skolen — reddet af musikken
Perry Stenbäck dannede sit første band allerede som 11-årig. Det var et punkband, og det fik navnet Rå Pilsner.
– Jeg blev lidt irriteret på Tuborg, da de tog det navn til en øl, fortalte Perry med et smil på læben.
Musikken reddede ham bogstaveligt talt. Han var blevet smidt ud af skolen, men da han vendte tilbage, mødte han en musiklærer, der tog ham alvorligt og satte ord på det, der siden skulle definere hans liv.
– Du har ikke tid til at lave ballade. Du skal øve dig, lød beskeden fra musiklæreren dengang. Som 14-årig arbejdede Perry allerede professionelt med musikken.
Den indstilling holdt fast livet igennem. Og da Perry afsluttede sin sidste koncert på Jelling Musikfestival, efterlod han ingen tvivl om sin overbevisning:
– Jeg mener, at talent ikke er noget, der eksisterer. Det er dem, som øver sig mest, der bliver bedst.
