Warszawas borgere går forbi den hver dag. De færreste kender dens historie
På den travle Puławska-gade i Mokotów-kvarteret står en villa, der er næsten umulig at ignorere. I næsten hundrede år har facaden båret en gådefuld skarabæ omgivet af fugle, der minder om ugler eller falke. Huset med Skarabæerne på Puławska 101 er ikke blot et fremragende eksempel på mellemkrigstidens arkitektur — det er en bygning fuld af skjulte betydninger, akademiske symboler og historier om datidens warszawske elite. I dag vækker det lige så megen beundring som bekymring over dets tilstand.
Denne villa i Mokotów ser ud som en filmkulisse
Warszawa forbindes normalt ikke med egyptisk symbolik. Netop derfor er synet af en monumental skarabæ på facaden af en modernistisk villa på Puławska 101 så overraskende. Det var præcis denne dekoration, der fik bygningen til at blive kendt som Huset med Skarabæerne allerede før Anden Verdenskrig.
Det mest markante element på facaden er et relief, der viser en stor skarabæ båret af to fugle. Nogle forskere tolker dem som ugler — symboler på viden og visdom — mens andre ser falke. Denne flertydighed er med til at styrke den mystiske aura, der omgiver bygningen. Arkivfotografier viser, at villaen i 1930’erne var en af de mest imponerende private residenser i hele Mokotów.
Skarabæen, uglerne og mellemkrigstidens hemmeligheder
Villaen blev opført i perioden 1932–1934 efter tegninger af arkitekten Adolf Inatowicz Łubiański, der blandt andet stod bag det kendte jernbanehus på Chmielna-gaden. Bygningen blev designet til Władysław Malinowski — Warszawas viceborgmester — og hans hustru Jadwiga.
Malinowski var en indflydelsesrig skikkelse inden for mellemkrigstidens intellektuelle og kommunale administration. Han og arkitekten delte ikke kun et venskab, men også en fælles ungdom på Det Tekniske Universitet i Riga.
Det var netop der, at begge mænd tilsluttede sig det akademiske broderskab “Arkonia”, en organisation grundlagt i 1879, der samlede polske studerende. Under den russiske besættelse spillede den en afgørende rolle i at bevare den polske nationale identitet inden for det tidligere russiske imperium.
Efter Polens genoprettelse af selvstændigheden var Władysław Malinowski med til at genopbygge Arkonias strukturer i Warszawa og deltog aktivt i organisationens virke.
Ét enkelt detalje på facaden ændrede alt
Det er sandsynligvis netop ejerens tilknytning til Arkonia, der forklarer villаens usædvanlige symbolske program.
Broderskabets våbenskjold bestod af et trefarveskjold: mørkeblåt stod for troskab mod idealer, hvidt for sandhed og grønt for håb. Et vigtigt element i symbolikken var desuden en pyramide, der repræsenterede arbejde, samt en syvtakket stjerne som symbol på sandhed og visdom.
Hertil kom det latinske motto: “Veritate ac Labore” — altså “Med sandhed og arbejde”.
Arkitekturforskere foreslår, at netop pyramidemotivet fra Arkonias våbenskjold kan have inspireret Malinowski til at anvende egyptiske referencer i villaens design. Skarabæen — et symbol på genfødsel og flid i det gamle Egypten — passede perfekt til dette ideologiske budskab.
Heller ikke inde i huset var symbolikken tilfældig. Gulvet var prydet med en syvtakket stjerne med en diameter på en meter, komplet med Arkonias karakteristiske kompas.
Før krigen beundret af Warszawas elite. I dag forfalder den
I 1930’erne hørte Huset med Skarabæerne til de mest moderne private residenser i Mokotów. Bygningen havde en stor terrasse, to garager, en rummelig have samt en altan med udsigt over Warszawas skrænt.
Den moderne bygningskrop kombinerede modernismens funktionalitet med dekorative detaljer af symbolsk betydning — en tilgang der var relativt sjælden i mellemkrigstidens Warszawa, hvor den mere nøgterne funktionalisme dominerede.
Villaen blev hurtigt et markant vartegn i området og et af de mest karakteristiske huse i det daværende Mokotów.
Huset med Skarabæerne gemmer stadig på mange hemmeligheder
Bygningens skæbne ændrede sig dramatisk i september 1939. På grund af dens beliggenhed og konstruktion vurderede det militære kommando, at villaen var et ideelt sted til opstilling af antitankkanoner.
Familien Malinowski blev tvangsevakueret og vendte aldrig tilbage til deres residens. Under krigen fungerede bygningen også som feltlazaret.
Efterkrigstidens historie var betydeligt mindre glorværdig. Bygningen forfaldt gradvist og mistede sit tidligere glans og sine arkitektoniske detaljer.
Selvom Huset med Skarabæerne i mange år stod uden for varsavianisternes — altså Warszawa-historikernes — primære fokus, begyndte man med tiden at anerkende dens enestående historiske og arkitektoniske værdi.
I 2013 blev villaen optaget på listen over fredede bygninger. Det er en vigtig anerkendelse, da bygningen i dag er et af de få bevarede eksempler på mellemkrigstidens boligarkitektur, hvor et ideologisk og symbolsk program spillede en lige så central rolle som selve formen.
Alligevel har villаens tilstand i årevis bekymret Mokotóws beboere og elskere af Warszawas kulturarv. Huset fortsætter med at forfalde, og dets fremtid er stadig usikker.
Måske er det netop derfor, at Huset med Skarabæerne fascinerer så stærkt — det er ikke blot et smukt levn fra det gamle Warszawa, men også et tavst vidne til byens historie, hvis forkrigsidentitet næsten fuldstændigt blev afbrudt af krigen.
