Kommunen tror på, at et datacenter er på vej
— Vi er overbeviste om, at der kommer et datacenter. Det er egentlig bare et spørgsmål om, hvornår nyheden bliver offentliggjort. Det tror vi virkelig på, når man investerer i så store arealer og anmoder om en lokalplan.
Det er ordene fra borgmester Jan Riber Jakobsen (K) i Aabenraa Kommune.
Både Apple og Google ejer jord i kommunen. Selvom det nu er tæt på syv år siden, Apple trak stikket på sine ambitiøse planer om et stort datacenter i Kassø, bliver der fortsat planlagt og forberedt — klar til den dag, en af de to tech-giganter, eller måske en helt tredje, fjerde eller femte aktør, melder sin interesse.
— Så må vi se, hvornår der bliver trykket på knappen, siger Jan Riber Jakobsen.
Strømmangel sætter udviklingen i stå
Lige nu er det dog manglen på kapacitet i det danske elnet, der bremser tempoet. I marts indførte Energinet en midlertidig pause for nye tilslutninger, fordi projekter med et samlet behov på omkring 60 gigawatt stod i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks samlede maksimale elforbrug i dag blot cirka syv gigawatt.
Blandt dem, der venter i køen, er nye datacentre og PtX-anlæg. Energinet har siden forlænget denne pause yderligere.
Lever ikke op til forventningerne
Men hvad gør det egentlig så attraktivt at tiltrække et datacenter til en kommune? Spørgsmålet er langt fra enkelt at besvare.
Disse anlæg sluger enorme mængder strøm og vand, og de dominerer det åbne landskab visuelt. Undersøgelser viser desuden, at de varmer jordbunden i deres umiddelbare omgivelser op med op mod 2 grader.
Hertil kommer, at det i praksis har vist sig særdeles vanskeligt at udnytte den overskudsvarme, som ellers lød som en oplagt fordel for naboerne i form af billig fjernvarme. Problemet er todelt: datacentre ligger typisk i tyndt befolkede egne på grund af deres størrelse, og den varme, der stammer fra nedkøling af servere, er simpelthen ikke varm nok. Returvandet har normalt kun en temperatur på 20-25 grader, og overskudsvarmen skal derfor varmes yderligere op, inden den overhovedet kan sendes ud i fjernvarmenettet.
Endelig viser de foreløbige erfaringer fra eksisterende datacentre, at antallet af arbejdspladser slet ikke matcher de oprindelige forventninger. Det fremgår af undersøgelser foretaget af professor ved DTU, Brit Ross Winthereik.
Alle arbejdspladser tæller i Aabenraa
I Aabenraa ser man anderledes på det. Her tæller selv et relativt beskedent antal arbejdspladser — eksempelvis 100 stillinger i et datacenter — som noget væsentligt.
— Vi er ikke et område, hvor arbejdspladser bare triller ind af sig selv. Man er nødt til at gøre noget aktivt for det, og det har vi gjort, siger Jan Riber Jakobsen.
Borgmesteren understreger, at kommunen ikke kun er ude efter it-faglige stillinger. Det handler i høj grad om de afledte effekter. Kommunen ønsker eksempelvis at tiltrække elektrikeruddannelsen til området.
— Vi tror på, at det skaber udvikling omkring uddannelserne. Vi tror på, at det er godt for lokalområdet og de øvrige udviklingspotentialer, der eksisterer her, siger han.
Bosætning og uddannelse som nøgleargumenter
Logikken er klar nok: Flere arbejdspladser giver folk, der er flyttet til udefra, et bredere udvalg af jobs og karrieremuligheder. Og når unge mennesker uddanner sig i et område, er sandsynligheden for, at de slår sig permanent ned der, markant større.
Aabenraa er ikke som alle andre kommuner
Selvom erfaringerne fra eksempelvis Apples datacenter nær Viborg viser, at udnyttelse af overskudsvarme er forbundet med store udfordringer, mener borgmester Jan Riber Jakobsen, at situationen vil være en anden i Aabenraa.
— Det har vi allerede bevist med PtX-anlægget, som er verdens største, siger han.
Han peger på, at European Energys store Power-to-X-anlæg ligger på nabogrunden til den jord, Apple ejer i Kassø. Det anlæg leverer allerede fjernvarme til forbrugerne hver eneste dag som et biprodukt af produktionen. Når anlægget forbruger en kilowatt strøm, ender en stor del af den som varme, der efterfølgende sendes ud til borgerne.
Den model ser Aabenraa-politikerne som en skabelon for, hvordan et fremtidigt datacenter i kommunen kan integreres på en måde, der gavner lokalsamfundet — og ikke blot tech-giganternes bundlinje.
